BOGEN OM METTE MURER, POLITIK, LIGESTILLING, BYGGERI, INTERNATIONALT SAMARBEJDE, ARBEJDSMILJØ OG KAMPEN FOR SKURVOGNSREGLEMENTET


I 2021 udkommer bogen om Mette Schak Dahlmanns kamp for at bryde kønsbarrierer ned på landets byggepladser til gavn ikke kun for kvinder, men også for håndværksmestre, byggesjak, ligestillingen, den personlige frihed, bundlinjen og fremtiden. Her får du spændende, rystende og sjov insiderviden om alt det, der sker bag kulisserne i et land, hvor mange tror, at vi har ligestilling. Bliv meget klogere på, hvordan byggebranchen i praksis kan nedbryde kønsbarrierer og tiltrække flere piger og kvinder til håndværkerfagene.


Mette Schak Dahlmann skriver og udgiver bogen i samarbejde med Anne-Mette Barfod, cand.polit og journalist, Anne-Mette har mange års erfaring fra kommunikationsbranchen, både som strategisk kommunikationrådgiver, underviser, journalist, forfatter og redaktør og som stifter af Powerkvinderne.dk og PsykiskVold.dk.


BLIV SPONSOR PÅ METTES BOG

UDKOMMER FORÅRET 2021


"Hvis der skal en revolution til i byggeriet,

så skal jeg fandme nok starte den!"


Det stod ikke skrevet i kortene, at Mette Schak Dahlmann skulle blive en af byggefagets skarpeste meningsdannere og en pioner inden for ligestilling, for som hun siger så tit: "Jeg er jo bare mig".


 I folkeskolen stillede lærerne sig tvivlende overfor, om Mette i det hele taget ville være i stand til at gennemføre en uddannelse. Vi håber, at disse folkeskolelærere vil læse med, når bogen om Mette udkommer i foråret 2021. I dag er Mette Schak Dahlmann nemlig en af byggefagets mest markante kvindelige håndværkere med udmærkelser, priser og medietække.


AMBITIONEN MED BOGEN om Mette er at stille skarpt på alle de kønsstereotyper, normer og barrierer, som folkeskolen, erhvervsuddannelser, fagbevægelsen og byggebranchen står overfor, når det gælder om at tiltrække og fastholde kvindelige håndværkere. Det bliver underholdende læsning, hvor du som læser nok må knibe dig selv i armen, når du hører hvor lang vej, der er at gå, før vi har ligestilling i byggebranchen. Én ting er sikker og vis: Mette vil gerne gå forrest og være bannerfører for ligestillingen, og hun er ikke bange for at sige sin mening - heller ikke til topfolk i branchen, internationalt og på Christiansborgs bonede gulve.


Som sponsor for projektet får du følgende fordele:


  • Du og din organisation er med til at støtte og bakke op om en vigtig sag, nemlig ambitionen om at tiltrække og fastholde kvinder i byggefagene. Under 10 procent af håndværkerne på landets byggepladser er kvinder, og dermed går vi glip af talentmasse og innovationskraft.
  • Du og din organisation er med til at gøre en forskel for den enkelte pige og kvinde, som møder modstand, hvis hun ønsker at uddanne sig som håndværker. Mettes bog medvirker til at nedbryde fordomme, sætte fokus på sexisme og fortælle historien om, at kvinders plads er de steder, hvor kvinder gerne selv vil være. Små piger skal også turde drømme om at blive håndværkere og vide, at de er gode nok, som de er.
  • Du og din organsation bliver branded og får jeres logo præsenteret her på Mette-Murer.dk og i forbindelse med alt presse- og informationsmateriale omkring bogen. I bogen vil Mette samtidig bringe en tak til sponsorer og bidragsydere.
  • Du og din organsation får adgang til at booke et særligt foredrag med Mette Schak Dahlmann til en fordelagtig pris og dermed mulighed for at debattere med en af byggebranchens pionerer, trendsettere og topdygtige håndværkere.
  • Du og din organitions får som sponsor mulighed for at købe Mette Schak Dahlmanns bog til en fordelagtig pris. Det bliver muligt at indgå en aftale, så I kan købe bogen til jeres kunder, samarbejdspartnere eller medlemmer og dermed glæde jeres interessenter.